23948sdkhjf

Hanstholm Elektronik etablerer sig i Lindø Industripark

Nu vil Hanstholm Elektronik også være en del af det maritime miljø i Lindø Industripark. Firmaet ansætter fem mand i den nye afdeling.
Hanstholm Elektronik, der en af landets førende virksomheder inden for maritim el og elektronik, udvider med afdeling i Lindø Industripark.

Etableringen på Fyn sker for at bringe virksomheden tættere på kunderne i Storebæltsregionen, fortæller administrerende direktør Ole Østergaard.

"Vi har mange faste kunder i området, og dem kan vi nu udvide samarbejdet med ved at være tættere på. Samtidig er en afdeling i et maritimt orienteret miljø som Lindø Industripark den helt rigtige løsning for os," siger han.

Hanstholm Elektronik samarbejder i forvejen med en del af de andre virksomheder i industriparken, og dem kan de nu betjene endnu bedre, pointerer direktøren.

”Vi har allerede flere opgaver i gang blandt vore naboer i Lindø Industripark, hvor vi har fået en flot velkomst og en god start, og vi er naturligvis også orienteret mod at få flere nye kunder i regionen,” siger Ole Østergaard.

Hanstholm Elektronik har i dag flere værfter i Danmark og i Norge som faste kunder. Virksomheden har 75 medarbejdere, og i den nye afdeling på Fyn er der blevet ansat fem medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092