23948sdkhjf

Ny dansk indsats mod pirater

Danmark sender fregatten Iver Huitfeldt af sted til kamp mod pirater ved Somalias kyster.
Danmark sender igen et krigsskib ind i kampen mod somaliske pirater. Den nye fregat Iver Huitfeldt ventes at være fremme i farvandene omkring Somalia om tre uger, hvor det tilslutter sig Natos antipiratoperation Ocean Shield.
Det skriver fyens.dk,

Skibet ventes at være inde i kampen mod pirater frem til foråret 2013, oplyser SOK. I forvejen har Danmark et Challenger fly med i overvågningen af piraterne.

Somaliske pirater er for tiden voldsomt stækkede og har gennem det seneste år ikke haft den store succes med at angribe og kapre skibe.

Chefanalytiker i det internationale sikkerhedsfirma Risk Intelligence, Nis Leerskov Mathiesen, siger, at der er flere årsager, men flådestyrkerne er en del af forklaringen. 
”Derfor er det vigtigt at opretholde flådens tilstedeværelse i området. Den er blevet dygtig til det, den gør, blandt andet at stoppe piraterne, inden de når ud til operationsområderne,” siger Nis Leerskov Mathiesen.

Heller ikke rederierne skal slække på den forebyggende indsats mod pirater. De skal slavisk følge de internationale anbefalinger ved sejlads i piratfarlige farvande og brug af bevæbnede vagter.
”Vi er nået til det punkt, vi er nu, på grund af de forskellige indsatser, der har været. Hvis man slækker på et af parametrene, vil situationen ændre sig,”, siger Nis Leerskov Mathiesen.

I sidste uge blev det græsk-ejede tørlastskib Free Goddess med en last stålkabler frigivet mod en løsesum. Skibet og dets 21 mand store besætning havde været taget til fange i otte måneder.

Ifølge EU Navfor har piraterne nu seks skibe efter kapring. Tre har været kapret siden marts, november og december i 2010, mens tre har været kapret siden marts og maj i år. I alt er der 156 gidsler hos somaliske pirater.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078