23948sdkhjf

Frederikshavn håber på boom med ophugning

Mindst 200 nye arbejdspladser venter i fremtiden, hvis Frederikshavn Havn får held til at trække flere gamle skibe og boreplatforme til ophugning i havnen.
Det siger havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen til dr.dk/P4 Nord. Havnen i Frederikshavn er i den kommende uge medvært for et seminar om nye forretningsmuligheder inden for ophugning.

Planerne hænger tæt sammen med den kommende udvidelse af Frederikshavn Havn. Havnens dybde skal udvides fra otte til 13 meter, og de længste kajer skal fremover være 300 meter frem for 200 meter lange. 

Desuden må indsejlingen gøres bredere og udvides fra de nuværende 95 meter til 150 meter, hvis de store boreplatforme skal kunne trækkes ind.

Allerede i dag findes der flere virksomheder på havneområdet i Frederikshavn, som arbejder med miljørigtig genbrug af skibe. Skibene skilles ad og bliver genbrugt i forskellige industrier på miljømæssigt forsvarlig vis, blandt andet i stål- og bilindustrien.

”Der er et stort potentiale for ekspansion,” vurderer havnedirektøren på baggrund af det faktum, at der findes 600 boreplatforme i Nordsøen, som på et tidspunkt har nået aldersgrænsen og skal hugges op.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074