Gammel storebæltsfærge ophugges i Frederikshavn
Alt tyder nu på, at Princess Selandia, der er identisk med storebæltsfærgen Dronning Ingrid fra 1951 bliver ophugget i Frederikshavn. Dermed forpasser Danmark den sidste chance for at bevare et stykke vigtig kulturhistorie, mener Jes Kroman fra Skibsbevaringsfonden.
Det er helt forkert, at vi i Danmark ikke formår at bevare en færge som den tidligere Dronning Ingrid.
Sådan lyder det fra Jes Kroman, leder i Skibsbevaringsfonden, efter, at alt nu tyder på, at den tidligere storebæltsfærge skal ophugges.
"Færgen repræsenterer et vigtigt vidnesbyrd om vores historie, om Storebæltsoverfarten, der før broen bandt landet sammen. Færgen er den sidste fra den generation, og den er utroligt velbevaret og langt hen af vejen i originalt stand," siger Jes Kroman til Søfart.dk.
Dronning Ingrid blev udfaset på Storebælt i 1984 og havde derefter et langt intermezzo for DSB, bl.a. mellem Rødby og Puttgarden, inden færgen som Sjælland blev restaurationsskib i København.
I 2002 blev færgen bugseret til England, hvor den fortsatte rollen som restaurationsskib under navnet Princess Sealandia. Den engelske ejer har dog i de seneste år ikke formået at få en forretning af den gamle færge, hvorfor den gennem længere tid har været udbudt til salg.
Søgte om støtte hos A.P. Møller fond
I den periode har der fra dansk side blevet gjort flere forsøg på at få bevaret Princess Sealandia i Danmark som museum. Bl.a. i regi af foreningen Dansk Færgebevaring, der ville placere færgen som en del af et større kulturprojekt i Gedser.
Også privatpersonen Lars Valentin har sammen med en række samarbejdspartnere forsøgt at sikre den fortsatte eksistens af storebæltsfærgen i Danmark.
Bl.a. med ansøgning til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal om støtte til at bevare færgen i Korsør som museum. Ansøgning til projektet, som havde sikret sig støtte fra A/S Storebælt og Korsør Kommune, blev imidlertid afvist.
Orla Rasmussen, der er indehaver af Orlas Produktforretning i Frederikshavn, bekræfter over for Søfart, at Princess Selandia ventes til Frederikshavn fra dens nuværende oplægning i Barrow-In-Furness i England inden for den kommende måned.
”Vi har købt færgen ubeset fra dens engelske ejer helt tilbage i juni, men bureaukratiet i England har gjort, at det trækker ud med at få færgen her over," forklarer Orla Rasmussen.