23948sdkhjf

Massefyringer hos Scandlines

BUSINESS: 20 stillinger nedlægges på Helsingør-Helsingborg-overfarten
Årsag til fyringsrunden er underskud på ruten. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Efter et samarbejdsudvalgsmøde på Scandlines' dansk indregistrerede færge Hamlet oplyses det, at rederiet hurtigst muligt vil lukke færgens restaurant og samtidig foretage yderligere besparelser på blandt andet færgens cafeteria.
 
Det betyder et farvel til omkring 20 faste stillinger.
 
”En række af stillingerne er i dag ubesatte, så der bliver tale om 16 fyringer,” forklarer faglig konsulent Rudi Andreasen fra 3F Nordøstsjælland til avisen.
 
Blandt de fyrede er både svenske og danske ansatte, men flertallet er svenskere. De 16 ansatte arbejder i dag som kokke, tjenere, i cafeteriet og med rengøring.
 
”Der er tale om et yderligere tab af job, og det er særligt alvorligt lige nu, hvor det er svært at få et nyt,” siger Rudi Andreasen.
 
Begrundelsen for fyringsrunden er, at overfarten i dag giver underskud. I slutningen af 2009 blev restauranten nedlagt på færgen Tycho Brahe, og omkring 25 medarbejdere blev fyret.
 
Med den senest annoncerede fyringsrunde vil der kun være restaurant på den ene af rutens tre store færger, den svensk indregistrerede Aurora.
Scandlines ejes af den britiske kapitalfond 3i og det tyske forsikringsselskab Allianz, som ifølge artikler i internationale erhvervsmedier forbereder et salg af selskabet i 2013.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125