23948sdkhjf

Folketingspolitiker går i brechen for ny SIMAC-uddannelse

UDDANNELSE: Konservativ politiker, talsmænd for elever og direktør går til minister i sag om uddannelse på Simac
Det konservative folketingsmedlem Mai Henriksen rejser i dag sagen om de forsømte maritime Simac-uddannelser på en konference på Christiansborg. 

Hun siger til dr.dk/P4Fyn, at uddannelsesminister Morten Østergaard hidtil ikke har været til at rokke, så Simac i Svendborg kan få øget sit elevtal, men hun håber politikere fra regeringspartierne vil støtte hendes kamp.

Mai Henriksen bakker på denne måde op bag kritikken. Vigtig uddannelse bliver forsømt, selv om de fører til sikre jobs, lyder det fra Danmarks største maritime uddannelsescenter, Simac i Svendborg.

To talsmænd for eleverne på Simac kritiserer sammen med Simacs direktør den radikale undervisningsminister Morten Østergaard for hans styring af de maritime uddannelser.

En tredjedel af Simacs 580 elever er maskinmesterstuderende, men Morten Østergaard har sidste år kun tilladt tre procent flere elever på Simac, og derfor er omkring 50 ansøgere blevet afvist. 

Samtidig er optagelsen af nye maskinmesterstuderende øget med flere hundrede på skolerne i København, Aarhus og Fredericia de senere år, mens Simacs elevtal har ligger stabilt uændret.

”Vi håber på en løsning i forbindelse med den ny finanslov,” siger Jesper Bernhardt, direktør for Simac. ”Ellers kan skolen på sigt nå et kritisk punkt med manglende elevtilgang.”

Han understreger, at alle elever fra Simac ifølge Danmarks Statistik har fået job og prognoserne er meget lovende for fremtiden. Simacs speciale er uddannelse af maskinmestre til søfarten, her er efterspørgslen meget stor.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094