23948sdkhjf

Sarfaq Ittuk er nu på land

Det uheldsramte kystpassagerskib Sarfaq Ittuk er endelig kommet på land efter, at det stødte på grund i midten af oktober.
Så er det lykkedes at få det grønlandske kystpassagerer skib Sarfaq Ittuk op på land, så Nuuks værft kan reparere de skader skibet fik, da det stødte på grund den 17. oktober.
 
Ifølge avisen Sermitsiaq tog det tirsdag seks timer at trække skibet på land.
 
Ikke nok med, at Sarfaq Ittuk fik en hård medfart, da det stødte på grund ved indsejlingen til Qaqortoq, så kom der yderligere skader på skibet, da det et par dage efter uheldet, skulle trækkes på land.
 
Skibet rullede simpelthen tilbage i vandet og stødte igen på grund. Sarfaq Ittuk har derfor skader på ror og rorstamme, som nu skal udbedres. Roret blev dog allerede afmonteret, mens skibet lå til kaj, skriver Sermitsiaq.
 
Rederiet Arctic Umiaq Line forventer, at Sarfaq Ittuk igen er klar til at modtage passagerer den 20. november.
 
 
 
 
 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079