23948sdkhjf

Søby Værft vil investere i en større dok

Ledelsen i Søby Værft tror så meget på fremtiden, at en ny og større dok er et must, hvis værftet skal imødekomme kundernes krav.
Hvis Søby Værft skal undgå at miste omsætning og arbejdspladser, er det et krav, at værftet inden for nogle år investerer i en ny dok, der er større, end den største virksomheden har nu. Det understreger Søby Værfts administrerende direktør Roar Falkenberg.

”Det er helt afgørende, at vi får en større dok i løbet af de kommende 5-10 år. Hvis vi vil holde på vores kunder, mandskab og vores omsætning, så skal vi udvide. Og det vil vi. Vores helt klare mål er at være større og mere fleksible, end det vi er i dag,” siger han til Søfart og fortsætter:

”Hvis vi ikke vi følger med tiden og udviklingen, kan vi se, at vi vil miste omsætning og dermed arbejdspladser.”

Søby Værft råder i dag over tre tørdokke. Af dem har den ene en fin størrelse, men en anden vil forsvinde helt ud af markedet, påpeger Roar Falkenberg.

”Den bliver simpelthen for lille i forhold til den tonnage, der findes i markedet,” siger han.

Roar Falkenberg understreger, at værftet er nødt til at have to store dokke for at have fleksibilitet og for at kunne imødekomme kundernes krav.

”Vi har mange kunder i dag, der fint kan gå ind i den store dok, vi har, men vi vil gerne kunne dække et lidt større segment. Og dermed samtidig opnå den fleksibilitet, der ligger i at have to dokke, som supplerer hinanden bedre rent størrelsesmæssigt, siger Roar Falkenberg.

Værftet regner med, at de ved realisering af sine strategiplaner på sigt vil kunne skabe op mod 100 nye job på Ærø.

Læs stort tema-nummer om Den Sydfynske Maritime Klynge på fredag i Søfart.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09