23948sdkhjf

Mærsk Oil: Stort potentiale i Kasakhstan

BUSINESS: "Der er masser af olie her. Vi har mandat til at ekspandere forretningen og gøre det, der skal til, og vi har den nødvendige kapital til rådighed."
Sådan siger Peter Holding, chef for forretningsudvikling i Maersk Oil Kasakhstan med over 20 års erfaring fra olieindustrien. Det skriver Børsen.

En af de mest ambitiøse vækstplaner i Maersk Oil skal bringe den nuværende produktion fra det såkaldte Dunga-felt i landets vestligste del mod Det Kaspiske Hav op fra de nuværende ca. 6.000 tønder om dagen til 40.000.

Derved vil man tegne sig for 10 pct. af den målsætning på 400.000 tønder, som Maersk Oil som helhed har sat sig for at nå frem mod 2020.

"Det er ikke et spørgsmål om, men hvornår. Kasakhstan skal være en hjørnesten for den landbaserede produktion i Maersk Oil," lyder det fra Peter Holding, som før sin ansættelse i Mærsk for knap et år siden bl.a. har arbejdet for Kasakhstans regering.

Konkret er Maersk Oil i fuld gang med at udvikle næste fase af Dunga-feltet i form af 198 nye borefelter, der er ved at blive klargjort næsten på samlebånd af boreeksperter, der flytter fra felt til felt.

Udgiften til én boring er en brøkdel af, hvad det koster at bore til havs i f.eks. Nordsøen. Samtidig er undergrunden mindre hård, olielagene er langt lettere tilgængelige.

De store multinationale olieselskaber har for længst fået øje på Kasakhstan, der byder på politisk stabilitet og højere økonomisk vækst.
Maersk Oil har gennem intern uddannelse og træning sikret, at over halvdelen af lederne i den kasakhiske operation er lokale. En andel, som for blot et par år siden var under 30 pct. og blandt seniorcheferne endnu lavere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125