23948sdkhjf

EEDI bliver et konkurrenceparameter

Øget fokus på miljø hos bl.a. transportkøbere og flagstater vil gøre performance i forhold til det kommende Energi Effektivitets Design Indeks til et konkurrenceparameter, var et af budskaberne på skibsteknisk konference.
Ifølge Niels Bjørn Mortensen, Director Regulatory Affairs, Maersk Technology, bliver EEDI 
(Energi Effektivitets Design Indeks) også et konkurrenceparameter i fremtiden. For de store transportkunder vil i stigende grad have fokus på deres leverandørers grønne performance, også på CO2-området, som EEDI handler om.
 
”Generelt for hele EEDI-tanken er vi positive og bakker selvfølgelig fuldstændigt op, men det svage led i hele tanken er, hvis ikke der fra myndighedsside rundt om i verden foregår en ordentlig og fast håndhævelse. Det vil være direkte konkurrenceforvridende,” understreger Niels Bjørn Mortensen, og fortsætter:
”Og for vores skyld kunne EEDI også godt indbefatte eksisterende skibe. Vi mener nemlig, at vi allerede driver effektive skibe, som dog godt kan optimeres yderligere.”

Konkret vil Maersk Line opgradere sin eksisterende Post Panamax-containerskibsserie i Stepnica-klassen til at blive langt mere energieffektiv end i dag.

EEDI bliver ikke alene et konkurrenceparameter i forhold til transportkøbernes grønne regnskaber og værdikæder, men indgår også i kampen om kunderne hos de store åbne skibsregistre. Flagstaten Singapore, hvor Mærsk-koncernen alene har 130 skibe registeret, vil give store rabatter på registration fees til skibe, som performer over minimumskravet i EEDI.

EEDI, som gælder for alle skibe bygget efter 1. januar 2013, var et af de højaktuelle og gennemgående emner på Skibsteknisk Selskabs konference om miljøkrav til skibsfarten i mandags, hvor Niels Bjørn Mortensen var en af oplægsholderne.
 
Mere fra konferencen ”Miljøkrav til Skibsfarten” i Søfart på fredag
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079