23948sdkhjf

Ingen skud mod pirater

Efter fire måneder med våbentilladelse til rederierne har Justitsministeriet ikke fået indberetninger om aktioner mod pirater fra danske skibe.
For danske rederier har det været afgørende at få våbentilladelse for at kunne beskytte handelsskibene mod især somaliske piratangreb. Bevæbnede vagter skal kunne affyre varselsskud mod angribende pirater for at beskytte besætninger og skibe. Det skriver Jyllands-Posten.
 
Fire måneder efter de nye regler trådte i kraft har der ifølge Justitsministeriet ikke været løsnet et eneste varselsskud. 
 
Rederierne er forpligtet til at indrapportere til ministeriet, når der har været anvendt magtmidler, som eksempelvis varselsskud. Det er ikke sket en eneste gang. Vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, finder det glædeligt.
 
- Det må være, fordi piraterne ved, at skibe under dansk flag har bevæbnede vagter om bord, siger han. Men vicedirektøren kender også til både skibsredernes og de søfarendes frygt:
”Der er internationalt en bekymring blandt skibsredere og de søfarende om, at de skal bruge tid i en eventuel retssag. Jeg har dog svært ved at forestille mig, at det skulle forhindre danske rederier i at rapportere om hændelser, hvor de har affyret varselsskud,” siger Jan Fritz Hansen.
 
Direktør Fritz Ganzhorn i Søfartens Ledere, der organiserer kaptajner og navigatører, finder det underligt.
 
”Med tanke på det meget store behov for og ønske om bevæbnede vagter, der har været, også fra vores side, så er det selvfølgelig lidt underligt, hvis der ikke har været én eneste indberetning,” siger Fritz Ganzhorn til avisen.
 
Direktøren i det London-baserede indberetningscenter Internationale Maritime Bureau (IMB), Pottengal Mukundan, sagde i sidste uge på antipiratkonference, at fartøjer med privat væbnet sikkerhed ikke indberetter angrebsforsøg til IMB.
 
”Det kunne være, at de frygter at blive stillet til ansvar, eller at ejerne har fået klausuler i deres kontrakter, som forhindrer enhver indberetning af forsøg på angreb af pirater,” sagde Pottengal Mukundan.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.949