23948sdkhjf

Viking Supply Ships presset af svagt spotmarked

Svagt spotmarked i offshore presser fortsat Viking Supply Ships, som måtte notere et utilfredsstillende tredje kvartal.
Viking Supply Ships totale omsætning i tredje kvartal i år steg til 279 mio. NOK med et resultat før kapitalomkostninger, EBITDA, på 109 mio. NOK. Årets akkumulerede omsætning steg til 690 mio. NOK.

Selskabet noterer, at tredje kvartal var bedre end andet kvartal, men betragter forsat resultatet som utilfredsstillende. Konkret peger Viking Supply Ships på et svagt spotmarked, som rederiets AHTS-flåde primært er beskæftiget i, som hovedårsagen.

For at forbedre indtægtsbasen har Viking Supply Ships derfor fokuseret på at øge antallet af fartøjer på time charter kontrakter. Som et resultat af det har tre AHTS’ere været på t/c i tredje kvartal sammenlignet med kun et i starten af året.

Udnyttelsesgraden af flåden lå for AHTS’erne i tredje kvartal på 72 procent, mens den for PSV-skibene lå på 79 procent, oplyser rederiet.

Viking Supply Ships har hovedkvarter i København, men er ejet af den svenske rederikoncern TransAtlantic. Imidlertid er Viking Supply Ships, som både historisk og aktuelt har tætte forbindelser til Norge, noteret på børsen i Oslo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078