23948sdkhjf

Emma Maersk vippet af tronen som verdens største

Maersk Lines store rival, franske CMA CGM, har nu modtaget verdens hidtil største containerskib. Men rekorden holder kun indtil juni 2013, når Maersk Line får leveret det første Triple-E-skib.
Efter seks år som verdens største containerskib mister "Emma Maersk" tronen i denne uge, når A.P. Møller - Mærsks store rival, franske CMA CGM, får leveret "Marco Polo" af det koreanske Daewoo-værft.
 
Det skriver nyhedsbrevet Alphaliner.
 
"CMA CGM Marco Polo" kan laste 16.020 TEU mod "Emma Maersks" 15500 TEU. Skibet får også to søsterskibe på samme størrelse i begyndelsen af 2013. De blev alle oprindeligt bestilt som en del af en ordre på otte skibe á 13.830 TEU, inden det franske rederi i 2011 valgte at skrue op for kapaciteten.
 
Marco Polo-skibet er med sine 395 meter og 53,6 meter egentligt kortere og smallere end "Emma Maersk", men til gengæld er førerhuset længere fremme, så containerne kan stables højere på dækket.
 
Titlen som verdens største får "Marco Polo" kun lov at beholde i en kortere periode. Allerede i juni 2013 generobrer A.P. Møller - Mærsk rekorden, når det første af de nye "Triple-E"-skibe , som har en kapacitet på 18.270 TEU hver, bliver leveret.
 
Selv om ingen andre rederier endnu har bestilt ligeså store skibe, så er størrelserne blandt samtlige rederier på vej op.
 
Ifølge Alphaliner vil 16 af de 20 største containerrederier i 2015 have skibe på over 12.000 teu i forhold til de nuværende ni redere, som i dag har skibe i denne størrelse.
 
"Rederierne har  tilsyneladende svært ved at styre deres appetit for nye skibe, og flere rederier er fortsat i diskussion med værfter om yderligere kapacitet," konstaterer Alphaliner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141