23948sdkhjf

Nautilus er tilbage med tre nyudgivelser

Polyteknisk Forlag tager tråden op efter afdøde forlagsdirektør Thomas Nørgaard Olesen
Det Blå Danmark blev i foråret ramt af et tragisk dødsfald, da forlagsdirektør Thomas Nørgaard Olesen i en al for tidlig alder døde. Og Det Blå Danmark mistede dermed også umiddelbart en væsentlig bidragyder udi maritime bogudgivelser.
 
Men nu springer kilden på ny, idet Polyteknisk Boghandel og Forlag på DTU har taget Thomas Nørgaard Olesens tråd op og viderefører Nautilus Forlag under samme navn - og med samme formål. Dvs. udgivelse af mere skønlitterære værker, end dem Polyteknisk Forlag selv giver sig af med.
 
Og ifølge forlagsredaktør Pia Barnholdt Kristoffersen er man på trapperne med tre udgivelser i Nautilus regi. Første bog udkommer allerede 26. november med titlen "Havet blegner" - en erindringsbog af maskinmester Mogens Damsgaard Sørensen.
 
Til december følger så bogen "Pionerer mod øst", der gælder en beretning om DSB Rederi / Scandlines ekspansion i Østersøen. Skrevet af Niels Tolstrup, der selv har virket i færgefarten gennem mange år.
 
Tredje forberedte udgivelse gælder et storværk om Mols-Linien (En genvej i Danmark) af Mogens Nørgaard Olesen. Her er der dog ikke sat endelig dato på udgivelsen endnu.
 
Alle tre bøger kan imidlertid nu bestilles via Polyteknisk Forlags hjemmeside. 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113