23948sdkhjf

Scandlines vil investere i emissions-neutrale færger

Scandlines markerer sig i spillet om den faste forbindelse på Femern Bælt. Rederiet er klar til at investere 500 mio. euro i emissionsneutrale færger til Rødby-Puttgarden.
Hvis de danske og tyske stater vil skubbe indvielsen af den faste Femern-forbindelse ni år fra det seneste udmeldte startår i 2021 til 2030, er Scandlines parat til at investere 500 mio. euro i et nyt emissions-frit færgekoncept mellem Rødby og Puttgarden.
 
Scandlines har sammen med selskabet FutureShip, der er et datterselskab af Germanischer Lloyd, udviklet konceptdesignet Project Zero til fire nye dobbeltender-færger, som vil kunne opereres alene ved hjælp af vedvarende energi og dermed være fuldstændigt emissions-neutrale.
 
Teknologien klar
Selvom projektet har et klart politisk sigte i forhold til de to statslige bygherrer af den faste forbindelse, der vil få alvorlige konsekvenser for Scandlines’ kerneforretning mellem Rødby og Puttgarden, er Project Zero dog også meget konkret og alene baseret på eksisterende teknologi.
 
Målet er at anvende elektricitet til færgernes fremdrift. I sig selv ikke revolutionerende, da overfartens nuværende fire færger allerede har dieselelektriske maskinerier. Men Project Zero-færgernes Azipod-propellere skal ikke drives af elektricitet produceret med fossilt brændsel, men i stedet af vedvarende energi fra vindmøller.

Læs mere i Søfart fredag 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078