23948sdkhjf

Novenco Fire Fighting solgt til norsk koncern

Kapitalfonden Dania Capital har solgt nichevirksomheden Novenco Fire Fighting til norske Wilh. Wilhelmsen.
Næstved-virksomheden Novenco Fire Fighting, som blandt andet opererer inden for brandslukning på skibe, er blevet solgt til den norske koncern Wilh. Wilhelmsen. Det skriver dagbladet Børsen.
 
Den lille nichevirksomhed inden for brandbekæmpelse med vandtåge har indtil nu været ejet af kapitalfonden Dania Capitals, som er i gang med at afhænde sine selskaber.
 
Men det betyder ifølge partner Anders Bruun-Schmidt ikke, at Novenco Fire Fighting er blevet foræret væk.
 
"Novenco Fire Fighting har tjent penge til sidst, og vi er glade for, at vi nu har solgt til en rigtig god køber. Når vi er ved at afvikle, er det jo helt naturligt, at vi sælger," siger han til Børsen.
 
Seneste regnskab fra Novenco Fire Fighting viser et overskud efter skat på 0,3 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069