23948sdkhjf

Arbejdsmiljøet på Aarhus Havn er presset

Havnearbejderne i Aarhus har et så dårligt arbejdsmiljø, at den seneste trivselsrapport kræver øjeblikkelig handling.
Flere afdelinger på Aarhus Havn har så dårligt et arbejdsmiljø, at den seneste trivselsrapport kræver øjeblikkelig handling. Det skriver JP Aarhus.
 
Det er især i de afdelinger, hvor man udfører praktisk havnearbejde, at arbejdsklimaet er presset. Ifølge rapporten er de klart mest utilfredse kranførerne.
 
Direktøren for Aarhus Havn, Bjarne Mathiesen, understreger, at ledelsen allerede har taget hånd om problemerne.
 
"De pågældende afdelinger får særlig opmærksomhed fra ledelsens side. Men havnen er i en konkurrencesituation, som betyder, at vi også på den front har været nødt til at reagere. Derfor er der flere ting, som spiller ind," siger han til avisen.
 
I sommer opsagde ledelsen den lokale overenskomst med kranførerne, hvilket har givet dem forringede løn- og arbejdsvilkår.
 
Siden har der været flere strejker blandt kranførerne, og ledelsen besluttede hen på efteråret, at cirka halvdelen af kranførernes arbejde per 1. marts skulle udliciteres til APM Terminals. 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062