23948sdkhjf

DFDS i afgørende forhandlinger med P+S Werften

Der er stadig mulighed for, at DFDS ender med at få de to roro-skibe fra konkursramte P+S Werften.
Selv om DFDS har opsagt kontrakten om bygningen af to roro-skibe fra det konkursramte tyske værft P+S Werften i Stralsund, afviser DFDS-direktør Peder Gellert Pedersen ikke, at rederiet alligevel får de to skibe.
 
Han siger til DFDS' interne nyhedsbrev Update, at de nu er inde i de afgørende forhandlinger om leveringen af skibene, der primært skal sejle militært udstyr for det
dansk-tyske militære samarbejde ARK.
 
”Intet er afgjort, men vi forhandler, og forhandlingerne er nu gået ind i en afgørende fase,” siger Peder Gellert Pedersen.
 
Han fortæller, at  DFDS i dag har tre skibe, der indgår i ARK-flåden, og med de to skibe fra Stralsund vil de fuldt ud kunne opfylde vores kontrakt med militæret.
 
"Der er også plads i vores eget netværk til skibene, idet vi har fyldt ’hullet’ efter de to manglende Stralsund-skibe med indchartret tonnage” siger Peder Gellert Pedersen til Update.
 
I sidste uge sagde værftets kurator, at han var interesseret i, at de to skibe blev bygget færdige, hvis der kunne blive enighed om vilkårene samt, at man kunne få den nødvendige tilladelse fra EU-kommissionen.
 
Som en konsekvens af kontrakophævelsen i september måtte DFDS notere engangsomkostninger på 25 millioner kroner i koncernes seneste kvartalsregnskab.
 
Der er endnu ikke kommet nogen afklaring på Scandlines' to nye Gedser-Rostock færger, som i øjeblikket ligger henholdsvis 60 og 90 procent færdige ved værftet, men som ikke opfylder en række kontraktlige specifikationer.
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086