23948sdkhjf

14-21 års fængsel til pirater

Fire somaliske pirater pågrebet af Absalon er idømt fængselsstraffe.
Fire somaliske pirater, der blev pågrebet af det danske flådefartøj Absalon, får mellem 14 og 21 års fængsel. Tre er idømt 21 års fængsel og en fjerde fik 14 år, da der mandag faldt dom over dem ved en domstol i Seychellerne.
 
Det oplyser Udenrigsministeriet på sin hjemmeside. 
 
De fire pirater betegnes som en del af "den hårde kerne" i en gruppe på 25 pirater, som blev tilbageholdt af Absalon den 7. januar i år.
 
Danmark fik de fire af piraterne retsforfulgt på Seychellerne, mens yderligere fire blev sendt til Kenya.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) erklærer sig meget tilfreds med mandagens dom på Seychellerne.

”Dermed har vi endnu en gang vist, at Danmarks indsats ved Afrikas Horn virker og gør en væsentlig forskel, og at det faktisk lykkes at få dømt pirater, når beviserne er til det, siger Villy Søvndal ifølge Udenrigsministeriet. 

14 pakistanske og iranske gidsler slap fri under aktionen i januar. Piraterne havde i to måneder holdt iranerne og pakistanerne som gidsler om bord på deres fiskeskib og brugt det som moderskib i jagten på nye ofre.

Kilde: Udenrigsministeriet 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063