23948sdkhjf

SOK redder to fra kæntret jolle

En alarm om, at to uden redningsvest var kæntret, satte gang i en eftersøgning i Kattegat nord for Djursland.
To personer måtte tirsdag ved middagstid reddes i land af Søværnets Operative Kommando, efter at deres jolle var kæntret ud for Bønnerup Strand på nordsiden af Djursland.

Den ene var stærkt forkommen, da vedkommende blev reddet op, og måtte flyves til behandling på sygehus. Den anden blev hentet af en ambulance.

SOK havde flyvevåbnets redningshelikopter i luften og adskillige redningsfartøjer i vandet, efter alarmen ved 11-tiden om, at to personer uden redningsveste var faldet i vandet.

Ud over patruljefartøjet Najaden deltog blandt andet også materiel fra Grenaa redningsstation og nogle private både i eftersøgningen.

Skibene blev dirigeret mod jollens position, og personerne blev hurtigt lokaliseret, oplyser SOK i en pressemeddelelse.
 
Kilde:SOK 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078