23948sdkhjf

Stena Weco joint-venture køber første tankskib

Golden Stena Weco, der ejes halvt i dansk/svenske Stena Weco, udvider flåden med eget skib.
Golden Stena Weco, der er et joint-venture mellem Stena Weco (halvt ejet af danske Dannebrog Rederi) og Golden Agri-Resources har købt sit første skib. Det drejer sig om det 9.000 t.dv. store produkttankskib New Mighty, bygget i 2009 hos kinesiske Dongfang, og netop omdøbt til Golden Adventure.

Golden Adventure skal beskæftiges med transport af palmeolie hovedsagligt i en trade mellem Indonesien, Malaysia og Kina, oplyser Stena Weco.

Joint-venturet mellem Stena Weco og Golden Agri-Resources, der er verdens næststørste producent af palmeolie, blev etableret i juli i år.

Stena Weco er et joint-venture mellem Stena-koncernens bulkdivision og Rungsted-baserede Dannebrog Rederi. Samarbejdet disponerer over 30 MR-produkttankskib, ejede enten hos en af de to joint-venture partnere eller af tredje part.

Med købet af Golden Adventure råder Golden Stena Weco nu i alt over fem tankskibe, som alle opereres ud fra Singapore.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073