Fjord Line's nye færger skaber 300 arbejdspladser
Nordjylland kan se frem til 300 nye arbejdspladser i forbindelse med Fjord Line’s to nye DIS-flagede cruisefærger, som indsættes i år.
Det dansk-norske færgerederi Fjord Line Danmark A/S i Hirtshals indleder nu rekrutteringsprocessen i forbindelse med ansættelse af ca. 300 medarbejdere til rederiets to nye cruisefærger. Cruisefærgerne sættes i drift henholdsvis forår og efterår 2013.
Den første af de to cruisefærger Stavangerfjord lægger fra kaj i Bergen på jomfrurejsen onsdag den 29. maj. Til september følger søsterskibet Bergensfjord. Med daglig afgang vil skibene fremover sejle på strækningen Hirtshals – Stavanger – Bergen på Vestlandet og på den nyetablerede overfart mellem Hirtshals og Langesund i det sydøstlige Norge.
Det norske moderselskab Fjord Line AS satser mere end 2 mia. kr. med introduktionen af de nye cruisefærger, havneanlæg m.m..
”Investeringerne skal løfte rederiet op i cruise – og konferenceklassen, således at den enkelte passager ikke bare ser cruisefærgerne som en transportmulighed mellem A og B, men som rejsemulighed med oplevelser langs med Norges enestående natur” meddeler Fjord Line Danmark i en pressemeddelelse.
Den 13. januar åbnede Fjord Line Danmark A/S op for ansøgninger til de stillinger som skal besættes, når den første af de to cruisefærger sættes i drift. I første omgang vil rekrutteringen omfatte ca. 200 nye medarbejdere.
Fjord Line Danmarks adm. dir. Gert Balling oplyser, at de resterende 100 personer vil blive rekrutteret i en senere proces. De nye ansatte vil dog blive fordelt på den første af de to nye cruisefærger samt den eksisterende flåde.

Læs også: