Succes på Nordøstpassagen
Det danske rederi Nordic Bulk Carriers oplevede i 2012 det hidtil største år på den nye arktiske sejlrute gennem Nordøstpassagen.
Nordic Bulk Carriers sejlede sidste år 46 gange nord om Sibirien mod asiatiske markeder.
Det skriver politiken.dk
Rederiets direktør, Christian Bonfils, er ifølge hjemmesiden tilfreds med at være markedsleder på en af verdens nye spændende sejlruter med 46 skibe i 2012.
»Vi sejlede 10 ture gennem Nordøstpassagen mod kun 1 i 2011. På tørlast havde vi 75 pct. af alle sejladser på Nordøstpassagen i 2012. Det er hovedsageligt jernmalm og kul, vi har fragtet. Fra Murmansk og til Kina. Men vi har også haft kul fra Canada med tilbage til Europa og haft vindmøllevinger med fra Kina til Polen«, siger Christian Bonfils til politiken.dk.
Han forventer dog ikke yderligere vækst i 2013.
”Vi havde et ret optimalt år i 2012. Vi startede tidligt og sluttede sent. Med de skibe, vi har til rådighed nu, kommer vi måske op på 12-14 sejladser næste år,” siger han til politiken.dk.