23948sdkhjf

Nyt udviklingsprojekt for maritim teknologi

Søfartsstyrelsen med i nyt europæisk udviklingsnetværk.
Et nyt EU-finansieret projekt skal åbne for udbud, der giver universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder mulighed for at søge midler til tværnational udvikling af maritime teknologier.
 
Søfartsstyrelsen står som dansk deltager i det nye europæiske netværk - ERA NET MARTEC kaldet - der skal danne kernen i projektet. Konkret er er åbnet for udbud, hvor under tværnationale konsortier kan byde ind med ideer og forskningsprojekter, de vil søge støtte til.
 
Udbuddet er som sådan allerede åbnet for indput, men officielt skydes det hele i gang ved et såkaldt Brokerage Event, der løber af stabelen i Paris 5. februar. 
 

Alle danske universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder m.v. kan deltage.

For finansiering af dansk deltagelse i udbuddet kan henvises til Den Danske Maritime Fond, Styrelsen for Forskning og Innovation, Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen m.v.  
 
Ifølge Søfartsstyrelsen er målet med ERA-NET MARTEC er at etablere et permanent netværk med fokus på udvikling af maritime teknologier gennem transnationale udbud af maritime teknologiprogrammer. Udbuddene vil typisk være mindre end udbud under EU’s rammeprogrammer for teknologisk forskning og udvikling og have mulighed for udvikling af mere nationalt orienterede styrkepositioner. 


Deltagerne i netværket er institutioner, der finansierer forskning samt ministerier og styrelser med ansvar for forskning og udvikling på området. En lang række europæiske lande deltager i udbuddet.  
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078