23948sdkhjf

Danmarks Rederiforening melder sig ind i arktisk debat

Fokus skal kun være på søfart, ikke minedrift for rederiforeningens del, lyder meldingen.
Danmarks Rederiforening har nu også lagt en slags billet ind på at deltage i debatten omkring mulighederne for mine- og offshorevækst i det grønlandske. Men billetten forholder sig alene til det søfartsorienterede, understreges det. Hvad angår diskussionerne om dansk involvering i råstofudnyttelsen, er det ikke DR's sag.
Vi bringer hele meddelsen herunder:
 

Flere medier har de seneste dage beskrevet muligheden for at danne et dansk-grønlandsk mineselskab, et såkaldt DONG 2, til råstofudvinding i den grønlandske undergrund, hvilket et flertal i Folketinget har udtrykt ønske om.

 

Danmarks Rederiforenings vicedirektør Jan Fritz Hansen citeres enkelte steder for at være uenig i forslaget ud fra et ønske om fri konkurrence i stedet for protektionisme. Rederiforeningen vil dog gerne præcisere, at udtalelserne ikke er møntet på muligheden for at danne et DONG 2, men udelukkende på forholdene for dansk søfart.

”Vi blander os ikke i muligheden for at skabe et statsligt dansk selskab til råstofudvinding på Grønland. Det er ikke vores bord. Men som erhverv arbejder vi for et frit og liberalt marked for dansk søfart,” siger Jan Fritz Hansen.

 

Noget af det, der optager Danmarks Rederiforening i forhold til Arktis og Grønland, er at etablere international regulering for sejlads i Arktis – en såkaldt polarkode, som der arbejdes på i FN’s søfartsorganisation, IMO. Rederiforeningen ønsker højst mulige standarder for kvalitet og bæredygtighed.

 

”Det er et sårbart eventyr, som vi mener man bør have høje adgangskrav til. Samtidig ønsker vi høje standarder for sikkerhed og beredskab,” siger Jan Fritz Hansen der mener, at danske rederier og underleverandører til branchen vil have fordele i forhold til et potentielt råstofeventyr i Grønland.

 
”Vi kender til de særlige krav for at sejle i polarfarvande, vi har erfaringen med at færdes under de ekstreme forhold og med at producere udstyr, der kan klare forholdene på de kanter. Men det er afgørende, at vi får lavet rammerne i tæt samarbejde med de grønlandske beslutningstagere,” siger han. 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078