Advokat overvejer privatstraf mod havnedirektør og borgmester
Advokat Bjarne Overmark mener, at de fyrede kranførere har gode muligheder.
Østjyllands Politi har henlagt sagen, hvor de tre fyrede kranførere og de nuværende 28 kranførere har anmeldt Bjarne Mathiesen og Jakob Bundsgaard for brud på brevhemmeligheden, men Keld Sørensen og de andre kranførere vil nu bede statsadvokaten kigge på sagen.
Statsadvokaten skal således se på, at Østjyllands Politi har henlagt deres sag mod borgmester Jakob Bundsgaard og havnedirektør Bjarne Mathiesen.
Østjyllands Politi afviste i fredags, den 9. februar, at gå videre med sagen på Aarhus Havn, hvor ledelsen har kigget i en ansats sms’er, hvorefter tre kranførere er blevet bortvist på grund af mobning.
De tre kranfører og deres advokat, Bjarne Overmark, mener, at det er brud på brevhemmeligheden, at havnens ledelse har læst de ansattes sms’er, og derfor tager de nu sagen videre til Statsadvokaten.
”Østjyllands Politi har tilsyneladende ikke evne til at se en forbrydelse, der ligger lige foran dem, når de har besluttet at stoppe med at efterforske sagen mod havnedirektør Bjarne Mathiesen og Aarhus’ borgmester Jakob Bundsgaard (formand for havnebestyrelsen i Aarhus red.),” siger Bjarne Overmark.
Han fortæller, at de overvejer en privatstraffe mod Bjarne Mathiesen og Jakob Bundsgaard, hvis Statsadvokaten ikke genoptager sagen. Bjarne Overmark mener dog, at de tre kranførere har gode muligheder.
”Der har været en sag i Randers, hvor Østjyllands Politi også havde henlagt en sag, og den blev sendt til Statsadvokaten. I løbet af to til tre uger besluttede han, at efterforskningen skulle genoptages, hvilket er endt med, at der er blevet rejst tiltale i sagen, siger han.
I fredags holdt de tre kranførere også et åbent måde på Café Oskar i Aarhus, hvor de informerede de fremmødte om deres synspunkter i sagen.
Læs også
Kranfører: Jeg føler mig krænket Tre fyrede kranførere holder offentligt møde