23948sdkhjf

Pirater kan nu retsforfølges i Tanzania

En ny aftale mellem Danmark og Tanzania betyder, at pirater, som danske flådefartøjer tager til fange, kan retsforfølges i Tanzania.
Tidligere har Danmark flere gange måtte sætte somaliske pirater fri igen efter tilfangetagelse, fordi det ikke var muligt at retsforfølge dem. Men den problemstilling bliver der færre af i fremtiden med en ny aftale mellem Danmark og Tanzania. I forbindelse med Helle Thornings-Schmidts besøg i Tanzania i denne uge har Danmark og Tanzania nemlig indgået en aftale om overdragelse og retsforfølgelse af formodede pirater, der tages til fange i Det Indiske Ocean.
 
 
”Vi har længe ønsket at indgå en overdragelsesaftale med Tanzania, og jeg er meget glad for, at vi nu har fået aftalen i hus. Den vil skabe endnu bedre mulighed for at sikre, at formodede pirater bliver retsforfulgt. Indgåelse af aftalen viser også, at Tanzania sammen med andre lande i regionen i stigende grad tager ansvar for pirateribekæmpelse,” siger udenrigsminister Villy Søvndal i en pressemeddelelse. 
 
Stillingtagen fra sag til sag
Ifølge aftalen kan overdragelsen af pirater kun ske på baggrund af en anmodning fra Danmark til Tanzania, der skal tage stilling fra sag til sag og vurdere de konkrete beviser i sagen. Aftalen sikrer også, at de formodede pirater, som Danmark videregiver til Tanzania, behandles i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og opfylder kravene til en retfærdig rettergang.
 
I øjeblikket er den danske fregat Iver Huitfeldt i Det Indiske Ocean, hvor den siden slutningen af oktober 2012 har deltaget i den internationale kamp mod pirater i NATOs operation Ocean Shield. Det er planlagt, at Iver Huitfeldt bliver i operationen frem til starten af april 2013.
 
 
Aftaler i flere lande
Aftalen med Tanzania er én i rækken af aftaler, som Danmark har indgået med andre lande om piratoverdragelse. I 2011 indgik Danmark en tilsvarende overdragelsesaftale med Seychellerne. Og to gange i løbet af 2012 har Danmark overdraget formodede pirater til retsforfølgning på Seychellerne, og i begge sager blev piraterne dømt. Den 26. februar 2013 dømte en domstol på Seychellerne tre af fire overdragede pirater til hver 24 års fængsel, mens den fjerde pirat blev idømt 16 års fængsel. Danmark har derudover overdraget formodede pirater til retsforfølgning til henholdsvis Kenya og Nederlandene. Danmark er i dialog med flere lande i regionen om indgåelse af lignende overdragelsesaftaler.
 
Læs også:
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078