Verdens største råvarehandler ramt af shippingstilstand
Glencore har svært ved at skabe profit på handel og transport af kul, koks og andre råvarer når fragtraterne ligger stabilt og lavt, siger direktør Tor Peterson.
Schweiziske Glencore, verdens største børsnoterede råvarehandelshus, kæmper med indtjeningen på den globale handel med råvarer. Det viser indtjeningstal fra selskabet seneste årsregnskab, skriver det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg.
Glencores forretningsmodel er at købe råvarer som kul, koks og olieprodukter billigt i en del af verden for derefter at transportere råvarerne til en anden del af verden hvor prisen er højere. Udsving i fragtrater så vel som i råvarepriserne øger mulighederne for den type ”arbitrage” handel”.
”Fragt er en stor faktor,” sagde Tor Peterson ved regnskabsfremlæggelsen, der viste, at Glencore i 2012 havde et totalt salg af kul på 78 millioner ton. En salgsnedgang på mere end 10 millioner ton fra 2011, hvor salget var 91 millioner ton.
Tank ramt af lange TC-aftaler
Selskabets aktiviteter indenfor tanksegmentet, hvor indgåede, længerevarende time-charter aftaler, til rater over det nuværende markedsniveau, fortsatte med at give modvind i 2012, men er var dog lys for enden af tunnelen, vurderede selskabet i regnskabsfremlæggelsen.
Timecharter raterne for et suezmax tankskib var i gennemsnit for 2012 på 16.000 USD per dag ifølge data fra RS Platou. I 2011 lå gennemsnitsrate på 19.000 USD per dag, mens den i 2008 i gennemsnit var 47.000 USD per dag.
Glencore fik i 2012 et overskud efter nedskrivninger på 4,4 milliarder USD, svarende til 25 milliarder kroner. Et resultat der var 25 procent lavere end resultatet for 2011.