23948sdkhjf

Fregatten Jylland får økonomisk hjælp af kunstnere

30 kunstnere vil hjælpe Fregatten Jylland økonomisk ved at sælge et kunstværk til fordel for den traditionsrige danske turistattraktion.
I de senere år har Fregatten Jylland været i økonomisk stormvej. Men nu har en 30 anerkendte danske kunstnere, heriblandt Michael Kvium, Leif Sylvester og Bjørn Nørgaard, sagt ja til at give fregatten en hjælpende hånd. De 30 kunstnere vil lave et kunstværk og herefter bortauktionere værkerne på Lauritz.com. Håbet er, at salget fra kunstværkerne vil indbringe Fregatten Jylland mellem 250.000 og 500.000 kroner. Og pengene er tiltrængt.
 
”Det redder os hen over sommeren og sikrer, at vi også eksisterer i jubilæumsåret 2014. Det ville da være ærgerligt, hvis det var det år, vi skulle lukke, og det skal vi ikke,” siger direktør for Fregatten Jylland, Benno Blæsild, til Jyllandsposten.
 
I 2014 fejrer Fregatten Jylland nemlig 150-års jubilæum for sejren i søslaget ved Helgoland i 1864. 
 
Hver af de 30 kunstnere har fået en egestav fra et whiskyfad, som de skal udsmykke. Projektet hedder Kunst på fad og vil ud over på Fregatten Jylland også kunne opleves i Øksnehallen i København og Musikhuset i Aarhus i løbet af august og september.
 
Fremtiden er stadig usikker
Benno Blæsild har svært ved at spå om, om kunsternes støtte vil redde Fregatten Jylland i fremtiden.
 
- Det er stadig et åbent spørgsmål, om Fregatten Jylland vil eksistere på den lange bane, men får vi ingen statslig støtte, er vi i akutte problemer,” siger han.
 
Sidste år mistede Fregatten Jylland halvdelen af sin statsstøtte på fire millioner kroner som en del af finansloven for 2013. Siden 1908 gar Fregatten Jylland været kulturskib, og siden 1960 har det ligget i Ebeltoft.
 
Kilde: Jyllandsposten
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078