Mere dansk svinekød med DFDS til Englænderne
DFDS og Danish Crown har indgået en aftale om søtransport af dansk svinekød til det britiske marked via DFDS’ ruter mellem Esbjerg og England. Transporten omfatter ca. 6.500 køletrailere.
"Mængderne fra Danish Crown vil udgøre et vigtigt grundlag for ruterne, og vi er meget stolte af aftalen og samarbejdet med Danish Crown, som er en virksomhed med et meget stærkt internationalt brand. Samtidig glæder vi os over fortsat at bidrage til denne eksport af en klassisk dansk eksportvare ud af Esbjerg, som vi har været med til siden 1872, da Esbjerg Havn blev bygget, og DFDS' rute til England blev etableret," siger Executive Vice President Shipping Division i DFDS Peder Gellert Pedersen.
"Vi ser dog også en generel udvikling i markedet, som fremover vil stille store krav til os om at fortsætte udviklingen af vores driftseffektivitet og konkurrencedygtighed for at sikre ruternes lønsomhed og fremtid, ikke mindst set i lyset af den voksende konkurrence fra transport via land, når den kommende grænse for svovlindhold i olie til skibe nedsættes til 0,1 procent og fordyrer brændstoffet," siger Peder Gellert Pedersen endvidere.
Kilde: DFDS’ interne nyhedsbrev UPDATE WEEKLY (nr. 10)

Læs også: