28 gidsler løsladt
I weekenden blev 28 indiske gidsler løsladt fra somaliske pirater.
Besætningen fra to skibe
De 28 søfolk er besætninger fra to skibe: Royal Grace og tankskibet Smyrni. Royal Grace blev kapret ud for Omans kyst den 2. marts sidste år med 17 besætningsmedlemmer om bord, mens Smyrni blev kapret den 10. maj sidste år med 11 besætningsmedlemmer om bord.
Læs også: Tankskib kapret ud for Oman
"Vores hovedprioritet er at få sømændene sikkert hjem," siger den indiske søfartsminister G.K. Vasan.
Han understreger, at ni indiske søfolk stadig holdes som gidsler af somaliske pirater, og at den indiske regering forsætter indsatsen for at få dem fri.
Ministeren undlader at nævne, hvordan gidslerne blev befriet, og om der var en løsesum involveret.
Kilde: Deccan Chronicle.
Læs også: 2012 blev året for bevæbnede vagter