23948sdkhjf

Erria tilfreds med resultatet efter et turbulent 2012

Positive forventninger til fremtiden i Erria efter frasalg og kursskifte sidste år.
Erria kom ud af 2012 med et underskud fra den primære drift på 24,8 mio. kr. mod et underskud på 40,6 mio. kr. i 2011. Årsresultatet endte med et plus på 229,2 mio. kr. mod et underskud på 335,2 mio. kr. året før, efter store frasalg og omlægning af selskabets fokus.

”Erria A/S har i løbet af 2012 opnået en tilfredsstillende rekonstruktion, finansieringsaftale og gældseftergivelse, samt har frasolgt samtlige skibe. Årets resultat anser vi efter omstændighederne som tilfredsstillende, og vi forventer vækst og positiv indtjening for 2013. Vores fremtidige fokus er nu på den videre udvikling af Erria’s to tilbageværende forretningsområder, Consulting og Ship Management, hvor Erria omkring årsskiftet 2012/13 har indgået en betydelig flerårig aftale med ny kunde,” siger Erria’s administrerende direktør Henrik N. Andersen efter selskabet i dag offentliggjorde sit årsregnskab for 2012.

Erria solgte på nær et skib sin flåde af mindre produkt- og kemikalietankskibe samt managementselskabet Ibex Maritime Ltd. til Uni-Tankers A/S i første halvår af 2012. Det tilbageblevne skib, Erria Vietnam, blev frasolgt til anden side i december sidste år.
Forventningen til indeværende år lyder på en positiv udvikling af totalindkomsten samt et positivt cash-flow.

Kilde: Erria A/S

Læs også:
Erria har vendt udviklingen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078