Fremgang i Maskinmestrenes Forening
Maskinmestrenes Forening melder om stigende medlemstal, øget aktivitetsniveau og næsten fuld beskæftigelse.
”Da offshoresektoren og den maritime sektor generelt er inde i en markant vækst, kan vi forvente fortsat næsten fuld beskæftigelse blandt foreningens medlemmer de kommende år,” siger Per Jørgensen, bestyrelsesformand for Maskinmestrenes Forening i en pressemeddelelse.
Økonomisk fremgang
Økonomisk går det godt for Maskinmestrenes Forenings medlemmer. Gennemsnitslønnen for maskinmestre steg til 640.000 kroner årligt inklusiv pension, og gennem hele året har ledigheden blandt foreningens medlemmer været i bund.