Singapore tager pole position
Port of Singpapore holder førerstillingen som verdens største containerhavn
Efter at have måtte se Shanghai iføre sig den gule førertrøjer blandt verdens største hubs, har Singapore de sneste måneder igen tilbageerobret posten, mens en anden tidligere verdensetter - Hongkong - må iagttage dalende omsætning.
Det er en ny opgørelse over containerflowet i de største hubs, der viser, at Singapore de sidste to måneder (januar og februar) har håndteret ca. fem mio. TEU om måneden i årets start, og det er enfremgang på 2,1 procent i forhold til samme periode sidste år.
Shanghai er dog lige efter med 4,9 mio. TEU handlet, og det ventes i øvrigt, at terminalerne i den kinesiske kæmpehavn vil overhale Singapore over året. Bl.a. fordi man nu har overstået den kinesiske nytår, der traditionelt betyder en nedgang i trafikken.
Det noteres også at en anden opkomling blandt verdens største hubs, Shenzen, har oplevet en seks procents fremgang i trafikken til 3,5 mio. TEU / måneden. Kina har dermed to havne på listen over de fem største. Og tre, hvis man tæller Hongkong med, selv om trafikken her dalede 4,3 procent til 3,5 mio. TEU.