Torm hyldede dansk piratindsats
Det danske rederi Torm holdt i dag en takkereception til forsvaret for indsatsen i december, hvor danske Iver Huitfeldt kom et Torm skib til undsætning efter piratangreb
Ved en højtidlig ceremoni om bord på søværnets fregat Peter Willemoes takkede Torm for besætning og forsvaret for en forbilledlig indsats i forbindelse med et piratangreb på Torm Kristina i december 2012 ud for Omans kyst i det Indiske Ocean.
”Tak til alle jer der hjalp os i en meget svær situation,” sagde Jacob Meldgaard til fremmødte, heriblandt Forsvarsminister Nick Hækkerup og ikke mindst hovedparten af besætning på Iver Huitfeldt, som nu gør tjeneste med testsejlads på fregatten Peter Willemoes, der lagde til kaj i København mandag.
Iver Huitfeldt, med en besætning på omkring 150 mand, kom natten til den 16. december 2012, frem til det angrebne tankskib Torm Kristina efter et pludseligt afbrudt fire dages orlov i Muscat, Oman.