Miljøovervågningen svigtede fra luften i 2012 - delvist.
Flyvevåbnet skar drastisk ned i antallet af flyoperationer i 19 af årets uger
Forsvarsminister Hans Hækkerup har i en redegørelse vedrørende havmiljøovervågningen erkendt, at Flyvevåbnet ikke var i stand til at opfylde de anbefalinger, der står stipuleret i Helsinki-Kommisionens anbefalinger om antallet af kontroloverflyvninger i Østersøen.
Forsvarskommandoen har selv fastsat krav om 450 timers havovervågnings-flyvninger om året, hvilket harmonerer med Helsinki-Kommissionens anbefaling af mindst to flyvninger pr. uge. Men Flyvevåbnets Challengerfly nåede i 19 af årets uger kun een eller eller slet ingen flyvninger, oplyste ministeren.
Han påpegede dog videre, at der samlet set blev fløjet ca. 450 timers overvågningsflyvning, men han kom ikke nærmere ind på, hvor koncenteret der så er blevet fløjet i andre uger.
Han pointerede videre, at det hele bunder i et prioriteringsspørgsmål, og at Flyvevåbnets to Challengerfly i perioder har våret bundet op af andre opgaver. De flyver dels på Grønland, dels med både de kongelige og ministre og så har en af dem ikke mindst være udstationeret på Seychellerne i en længere periode som part i piratbekæmpelsen i Det Indiske Ocean. I øvrigt med stor succes.