Ultrabulk: Nye eco-supramax passer godt ind
I forbindelse med regnskabsfremlæggelsen føjede tørlastrederiet Ultrabulk yderligere to nybygningskontrakter til nybygningsprogrammet
To supramax eco-tørlastskibe bygget i Japan fuldender Ultrabulks aggressive skibskontrahering for første kvartal af 2013, hvor selskabet også i januar præsenterede en nybygningskontrakt i kamsarmax størrelsen.
“Den nye generation af eco-type supramax tørlastskibe på 61.000 DWT passer meget godt ind I de behov og krav vores partnere på langsigtede lastekontrakter har,” siger Henrik Sleimann Petersen, chef for Shipholding i Ultrabulk.
Med de nye skibe har Ultrabulk i alt ni skibe samt yderligere to skibe på optioner i nybygningsprogrammet. Skibene er primært af supramax størrelsen og et enkelte kamsarmax skib, alle kontraheret på lange timecharteraftaler. Dertil kommer tre egne nybygninger af handysize størrelsen.
Ny lastekontrakt
Udover skibskontraheringen meddelte Ultrabulk at selskabet i første kvartal af 2013 har indgået endnu en langvarig lastekontrakt. En kontrakt der giver arbejde til to skibe, af uspecificeret størrelse, og vil begynde I andet kvartal af 2013 og gælde for de følgende ti år.
“Den fortsatte udvikling af længerevarende partnerskaber med vores lastkunder er ryggraden i vores forretning,” sagde Hans Christian Olesen, executive vice president i Ultrabulk.
The continued development of long term partnerships with our cargo customers is the back bone of our business” Hans-Christian Olesen, Executive Vice President of Ultrabulk