A.P. Møller - Mærsk vil forske i alternative fuels
APM med i to nye projekter på biomasseforskning
Med en årlig bunkerregning på henved syv mia. USD har APM resolveret, at det er tiden at gå ind i forskning omkring alternative fuelemner - fortrinsvis biofuels. Større effektivitet og udnyttelse af de nuværende motorer vil lang tid frem stadigt være vigtigste faktor på området, men det er nu, der skal tænkes langsigtet, hedder det i en meddelelse fra gruppen.
Det ene projekt gælder en samarbejde med selskabet Progression Industry, der er et spin-off selskab under Eindhoven University of Technology i Holland. Projektet baserer sig bl.a. på forskning i lignin, der er en kompleks type organisk polymer, der findes i planter. Bl.a. gør øgede mængder af lignin træer stærkere og giver mere brændværdi, og det er bl.a. den egenskab, der skal forskes i. Lignin anvendes allerede i en lang række sammenhænge, men er først for nyligt blevet "opdaget" i forbindelse med marine fuels.
Der er allerede indgået aftale mellem APm og Progression om, at hvis det hollandske selskab kan fremstille en brugbar biofuel på basis af lignin, vil APm forpligtige sig til at købe 50.000 ton af det om året.
Det andet projekt, APM deltager i, er et fælles dansk projekt, hvor Teknologifonden, DONG Energy og en række andre selskaber også deltager. Det ledes af professor Claus Felby fra Københavns Universitet. Også her arbejdes der med ligning som grundsubstans i udvikling af en ny biofuel-type.