Statsadvokat: Kranførersag er kompliceret
Statsadvokaten ønsker yderligere tid til at undersøge, om sagen om politianmeldelsen mod havnedirektøren og borgmesteren i Aarhus skal genoptages.
De tre fyrede kranførere fra Aarhus Havn har bedt statsadvokaten kigge på sagen, hvor Aarhus Politi har valgt at stoppe efterforskningen omkring politianmeldelsen af havnedirektør, Bjarne Mathiesen og borgmester Jacob Bundsgaard (S) for brud på brevhemmeligheden. Nu har statsadvokaten så udbedt sig yderligere betænkningstid ved at omgøre politiets afgørelse med henblik på nærmere overvejelser.
”Sagen er på mange måder ret kompliceret, fordi der både er nogle ansættelsesretslige - og strafferetslige forhold. Afgørelsen er udtryk for, at vi har en masse overvejelser om i hvilket retning, det skal gå - om efterforskningen skal genoptages. Inden vi er færdige med de overvejelser, udløber fristen for at omgøre afgørelsen,” siger vicestatsadvokat Jacob Berger til søfart.
”Jeg synes, kun det er godt, at statsadvokaten vinder sig tid til at tænke sig grundigt om og ikke lige i første omgang vil godkende politiets beslutning. Statsadvokaten kunne jo have valgt at svinge gummistemplet og sige, det er helt i orden, det som politikdirektøren har gjort,” siger Bjarne Overmark.
Vicestatsadvokaten vil ikke sætte dato på, hvornår den endelige afgørelse træffes, men han forventer, det vil ske inden for et par måneder.
Læs også: