MARCOD skaber succes i Nordjylland
MARCOD er blevet en vigtig spiller som dell af vækstudviklingen på det maritime område i i Nordjylland. Sådan lyder det i midtvejsevalueringen af det maritime videncenter. Analysen er foretaget af konsulentfirmaet COWI.
MARCOD (Maritimt Center for Optimering og Drift) blev i 2011 etableret med støtte fra Fornyelsesfonden og Vækstforum Nordjylland for at fungere som driver for vækst for det maritime Danmark. Og nu kan man så begynde at aflæse MARCOD's resultater.
Den såkalte minisurvey afslører således, at virksomhederne i gennemsnit forventer en stigning i omsætningen på 15 procent, og at de kan ansætte 3,4 personer ekstra på baggrund af deres samarbejde med MARCOD. Med cirka 50 virksomheder i MARCOD’s netværk betyder det omkring 170 medarbejdere.