DONG og Siemens indgår ny aftale om havvindmøller
DONG Energy og Simens indgår en ny aftaler om 6 megawatt havvindmøller til tyske projekter.
DONG Energi og Simens AG har indgået aftaler om levering og vedligeholdelse ad 154 havvindmøller på hver 6 megawatt – hvilket svarer til en samlet kapacitet på 925 megawatt. Efter at have erhvervet Gode Wind-projekterne i august 2012 gennemførte DONG Energy et udbud på levering af havvindmøller. Det udbud vandt Siemens AG, og dermed er den nye aftale indgået. Med aftalerne får DONG Energy mulighed for at opføre vindmøllerne på sine Gode Wind-projekter i Tyskland fra 2015. Leverancer og ydelser i henhold til aftalerne afhænger af myndighedsgodkendelse af de konkrete projekter, og om DONG Energy træffer positive investeringsbeslutninger på projekterne.
“Med disse aftaler øger vi vores engagement i det tyske marked for havvind. Vi er allerede ved at opføre vores første havmøllepark i Tyskland og i gang med at modne en række andre projekter, herunder Gode Wind-projekterne, hvor vi planlægger at bruge leverancerne indeholdt i disse aftaler,” siger Samuel Leupold, der er koncerndirektør i DONG Energy Wind Power, i en pressemeddelelse.
Aftalerne med Simens AG er et vigtigt led i DONG Energy’s strategi om en markant udbygning af havvind og vil styrke selskabets position inden for offshore vind. Større og mere effektive vindmøller udgør en hjørnesten i selskabets ambition om at nedbringe prisen på energi fra vindmøller på havet.
“Det er vores mål inden 2020 at have opført offshore vindkapacitet på 6.500 megawatt sammenlignet med de 1.700 megawatt, vi allerede har opført. Aftalerne med Siemens AG er et vigtigt skridt på vejen mod at opfylde dette mål. Jeg er derfor glad for, at vi har gennemført udbuddet og indgået aftaler om vindmøllerne,” siger Samuel Leupold.
De 6 megawatt havvindmøller, som Simens skal levere, har en 154 meter rotor baseret på den gearløse direct drive teknologi