Fuld fart frem for Bladt Industries
Årsregnskabet vidner om, at det går godt for Bladt Industries, så godt at ledelsen også forventer stor vækst næste år.
”2012 var et skelsættende år for Bladt Industries. Vi afsluttede nogle af verdens største offshore fundamentprojekter til offshore vindmølleparkerne London Array og Anholt, mens andre betydelige offshore fundamentprojekter fortsat er i igangværende på vores faciliteter i både Danmark og Tyskland. Vores aktivitet inden for transformerstationer til offshore vindmølleparker har ligeledes været på et højt niveau i 2012, og på grund af vores betydelige aktivitet på markederne for offshore fundamenter og transformerstationer har vi opnået vores højeste omsætning og indtjening nogensinde," skriver Bladt Industries i sit regnskab.
Antallet af medarbejdere steg også fra 492 ved årets begyndelse til 554 ved årets udgang.
Store forventninger til fremtiden
De høje vækstrater i 2012 får Bladt Industries til også at spå om vækst i 2013. Ledelsen forventer således en vækst i både aktivitetsniveau og indtjening på 10-15 procent.
”Forventningerne er baseret på en ordrebog, som ved indgangen til 2013 var endnu stærkere end ved indgangen til 2012 såvel som på de kapacitetsudvidelser, der løbende er foretaget. I 2013 forventes vækst både på offshore vindmarkedet og olie- og gasmarkedet. Den positive udvikling i ordreindgang er fortsat i begyndelsen af 2013 og suppleres af en lovende projektpipeline,” skriver Bladt Industries.
Læs også: