23948sdkhjf

Nye EU-regler kan skabe danske job

I morgen skal Europa-Parlamentet stemme om en ny lov, der strammer kravene til ophugning af skibe. Hvis de nye krav indføres, kan det skabe tusindvis af danske arbejdspladser.
Udtjente skibe, der skrottes under kritisable forhold på f.eks. en strand i Bangladesh,  har fået EU på mærkerne. I morgen, fredag den 19. april, skal Europa Parlamentet derfor stemme om en ny lov, der vil stramme kravene til ophugning af skibe. Hos Dansk Metal mener man, at hvis den nye lov indføres, vil det betyde skabelse af mange danske arbejdspladser.
 
”Vi står rigtig godt konkurrencemæssigt. Vi er dygtige til at håndtere miljøfarligt affald, og vi har mange kvalificerede folk til denne her type job. Så hvis vi sætter os sammen og får lavet nogle fornuftige løsninger, så vi også får infrastrukturen med, så kan vi få en ret stor bid af kagen,” siger forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen til DR Nyheder.
 
Grund til optimisme
 Som søfartsnation med et generelet fokus på miljø- og arbejdssikkerhed har Danmark en stor fordel, hvis de nye regler bliver indført.
 
”I stedet for at nogle rederier dumper deres skibe på strande i Indien eller andre steder, så kan vi måske ophugge dem i Danmark, og det er der jo masser af arbejdspladser i. Så det er sådan set en win-win situation,” siger Dan Jørgensen europaparlamentariker for Socialdemokraterne og næstformand i Parlamentets miljøudvalg til DR Nyheder.
 
Han tror på, at de nye regler bliver vedtaget ved morgendagens afstemning.
Kilde: DR.dk
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063