Shipping Holding udskifter sin CEO
Søren Gran Hansen ny administrende direktør i USTC-selskabet
Efter en periode med vigende resultater har ejeren af Shipping Holding - United Shipping & Trading Company - besluttet, at det er tid med et direktørskifte. Ind i stedet for den hidtidige CEO Lars Hoffmann træder derfor en "lastbilsmand", idet USTC har ansat hidtidig Regional Director Søren Gran Hansen fra DSV Holding A/S til at styre Shipping Holding A/S.
Søren Gran Hansen er 44 år og har virket hos DSv siden 1989 i forskellige positioner. Ifølge USTC-ejer Torben Østergaard-Nielsen har Shipping Holding via en række tiltag på det seneste fået vendt udviklingen i selskabet, men med ansættelsen af Søren Gran Hansen vil man nu yderligere styrke aktiviteterne fermadrettet.
Shipping.dk (operationsselskabet) beskæftiger sig med mæglervirksomhed, stevedoring, befragtning, shipping agency og landevejstransport med repræsentation i en række danske havne.