Nutidens skibsreder har styr på regneark, andre klarer resten
En skibsreder i dag skal have mere styr på regneark og købmandskab end rustpletter og kahytsindretning for kompetencerne til at sidde på toppen af et shippingselskab har ændret sig.
Der var en gang, hvor afgørelsen om farven på skibets gardiner lå på skibsrederens bord. Ikke fordi det var nødvendigt, men fordi rederne havde en klar holdning til, om gardinerne skulle være gule eller lyseblå. Den slags nybygningsmæssige finurligheder når i dag aldrig op på øverste sal og redernes hjørnekontor.
Skibsrederne i dagens shipping Danmark har hovedet begravet i regneark og møder med aktionærer og banker som kræver andre kompetencer og interesser end tidligere, hvor fokus ofte lå på stålbyggeriet og skibsindretning.
”En reder i dag skal kunne nogle andre ting end tidligere. De finansielle operationer er blevet vigtigere og dominerer nu forretningen i Danmark,” siger Henrik Sornn-Friese, Director for CBS Maritime.
LÆS MERE I DENNE UGES SØFART