23948sdkhjf

Fælles møde om fremtidens forretning

Partnerskab for Maritimt Retrofit holder møde den 18. december.
Der er en stigende global efterspørgsel på maritime retrofit løsninger, hvor Det Blå Danmark allerede i dag har en styrkeposition. For at udnytte det potentiale for vækst skal vi vide, hvor mulighederne er, hvor nye opstår, og hvordan vi udnytter dem.
 
På mødet den 18. december 2013 hos Søfartsstyrelsen vil der være fokus på samarbejde og fremtidens forretning.
 
Det skriver Søfartsstyrelsen i en pressemeddelelse.
 
På seminariet vil der deltage interessenter fra en stor del af den maritime værdikæde. Formålet med seminaret er, at deltagerne sammen skaber:
Fælles fremtidsperspektiver ved at dele viden, behov og ønsker 
Konkrete retrofit projekter og ideer ved at fokusere på værdiskabelse, forretningsudvikling og innovation .
 
Partnerskaber ved at fokusere på netværk, strategiske samarbejder og konkret matchmaking.
På dagen vil man blandt andet møde fremtidsforsker Uffe Palludan og andre toneangivende aktører fra branchen. De vil give bud på perspektiver, udfordringer og muligheder.
 
Regeringens vækstplan for Det Blå Danmark sætter fokus på samarbejde og på konkrete retrofitprojekter, hvor tekniske løsninger til begrænsning af skibsfartens miljø og klimabelastning eftermonteres på eksisterende skibe. 
 
Danmarks Rederiforening, Danske Maritime, Dansk Industri, Danske Havne, Danmarks Fiskeriforening, Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen vil med Partnerskabet om Maritimt Retrofit identificere og konkretisere områder, hvor der kan iværksættes projekter, der tilgodeser danske virksomheders styrkepositioner og samtidig giver konkrete maritime miljø- og klimaforbedringer. Partnerskabet vil medvirke til en øget dansk produktion af miljøtekniske løsninger til skibsfarten og identificere, om der er særlige udfordringer, der skal imødegås for at udnytte et beskæftigelsespotentiale inden for konkrete maritime retrofit løsninger.
 
Download det fulde program for seminariet HER
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079