Studerende fra SIMAC vandt førstepris
En app til smartphones vandt 1. plads ved Danish Entrepreneurship Award.
Ved konkurrencen, der er Danmarks største idékonkurrence, vandt SIMAC foran 88 andre teams idékonkurrencen for studerende fra videregående uddannelser. 1. præmien er på 10.000 kroner. Konkurrencen blev afholdt i Messecenter Fredericia.
Studerende Nicolai Lundsgaard og Jacob M.L. Hansen vandt med deres idé til en app. til smartphones - ”Jagthjælperen.” Opfindelsen ”Jagthjælperen” skal gøre det mere sikkert at gå på jagt - og gør, at man kan se, hvor man er i forhold til hinanden, når man er på jagt. En idé der altså var så god, at den vandt førstepladsen i sin kategori.
Først blev der pitchet foran en jury holdvis. Derefter blev 4 hold udtaget til finalen. Her var Nikolai og Jacob overbevisende i deres præsentation af produktet, teknikken og markedet. Dommerne var begejstrede for deres viden og entusiasme og roste teamet for god sammenhæng.
Kilde: SIMAC