23948sdkhjf

Per Clausen: Godsbane til Hirtshals Havn er sund fornuft

En terminal kan tage noget af presset fra motorvejsnettet.
Mandag den 25. november 2013 besøgte folketingsmedlem Per Clausen Hirtshals Havn. Per Clausen var inviteret til Hirtshals for at høre mere om aktiviteterne på havnen og for ved selvsyn at se den udvikling, som Hirtshals Havn har oplevet gennem de seneste fem år. 
 
Besøget gav også mulighed for en snak omkring Hirtshals Havns planer for en godsbaneterminal.
 
Til spørgsmålet omkring en godsbaneterminal i Hirtshals gav Per Clausen udtryk for, at det er der sund fornuft i, hvis det kan tage noget af presset af motorvejsnettet ned igennem Jylland.  
 
Hvor eksempelvis ønsket om en tredje Limfjordsforbindelse er et lokalt anliggende, som primært vil afhjælpe trafikproblemer i det nordjyske og ikke resten af Jylland, så er spørgsmålet om en godsbaneterminal i Hirtshals et nationalt anliggende, som ville kunne mindske trafikale problemer ved både Aalborg, Aarhus og i trekantsområdet.
 
”Trafikken over Hirtshals Havn både til og fra Norge og Nordatlanten har over de seneste år været støt stigende, og havnen forventer, at denne stigning vil fortsætte i de kommende år. Presset på motorvejsnetværket gennem Jylland vil derfor ikke blive mindre, og en godsbaneterminal, hvor man kan flytte nogle af de mange lastbiler over på bane, vil derfor kunne løse nogle af problemerne med trængsel på motorvejsnettet. Samtidig vil det jo også have en miljømæssig gevinst i forhold til mindre udledning af CO2,” mener administrerende direktør for Hirtshals Havn, Jens K. Jensen.
 
Kilde: HIRTSHALS HAVN
 
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109