23948sdkhjf

Formodede pirater overdrages til Seychellerne

Danmark har opnået aftale med Seychellerne om, at de ni formodede pirater, som har været tilbageholdt på Esbern Snare siden den 10. november 2013, overføres til Seychellerne med henblik på retsforfølgning.
Overdragelsen er gennemført lørdag eftermiddag. De formodede pirater blev tilbageholdt af flådefartøjet Esbern Snare efter angreb på et kinesisk handelsskib og det danskflagede skib Torm Kansas. 
 
Det skriver Søværnet på forsvaret.dk .
 
Forsvarsminister Nicolai Wammen glæder sig ifølge pressemeddelelsen over, at der hermed sikres retsforfølgning af de tilbageholdte pirater, som angreb det danske skib tidligere på måneden.
 
”Med overdragelsen af de ni formodede pirater til Seychellerne har vi endnu engang vist, at Danmarks og den internationale indsats ved Afrikas Horn fungerer og gør en væsentlig forskel.
 
Jeg er tilfreds med og taknemmelig over, at Seychellerne vil påtage sig så stort et ansvar for pirateribekæmpelse i regionen. Det er tredje gang, at Seychellerne har sagt ja til at modtage pirater tilbageholdt af Danmark. Vi har et rigtig godt samarbejde med Seychellerne, som også fungerer som base for vores CHALLENGER-fly, når det ligesom vores flådefartøjer indgår i NATO’s pirateribekæmpelsesoperation Ocean Shield”, siger Nicolai Wammen.
 
Seychellernes minister for Indre Anliggender og Transport, Joël Morgan, understreger de tætte forbindelser og samarbejde, der eksisterer mellem Danmark og Seychellerne.
"Det internationale samfund bør være opmærksom på, hvad der er vundet i kampen mod pirateri, men bør ikke undervurdere den aktuelle trussel, som somaliske pirater stadig udgør”.
 
Minister Morgan opfordrer samtidig "de regionale stater til også løfte deres del af byrden i forhold til retsforfølgning og fængsling af somaliske pirater, hvilket er altafgørende for at sikre stabilitet og varig sikkerhed i det vestlige Indiske Ocean", siger Joël Morgan.
Den danske anklagemyndighed havde forinden vurderet, at man ikke kunne stille de formodede pirater for retten i Danmark.
 
Kilde: Søværnet
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078