Ny brand på DFDS skib
Denne gang var det Corona Seaways, der oplevede brand om bord
DFDS oplyser, at det i nat ved ca. 02.30 tiden ostpd brand om bord på fragtskibet Corona Seaways, der var på vej fra Fredericia til København. Branden blev først slukket af skibets egen besætning ved hjælp af sprinklersystemet, men den brød op igen og måtte efterfølgende bekæmpes endeligt ved hjælp af brandfolk fra Helsingborg, der kom om bord.
Besætningen på 19 mand samt 10 medsejlende passagerrer (lastbilchauffører) blev alle efterfølgende sendt til observation for røgforgiftninger. Brandens årsag er ikke fastlagt, men den opstod på skibets hoveddæk, og vil nu blive nærmere undersøgt af brandmyndighederne og Den maritime Havarikommission. Omfanget af skader på godset er ikke fastlagt.
Corona Seaways sejler på en af DFDS' Østersøruter - nærmere bestemt mellem Fredericia, København og Kleipeda. Både (først) danske søredningsmyndigheder og senere svenske bistod ved operationen.